Unik perle i Jammerbugten
Beliggende i første klitrække ved Tranum Strand kun 30 m fra pragtfuld bilfri badestrand.
- Huset har en personlig og hyggelig atmosfære og man kommer automatisk ned i et
lavere gear i samme øjeblik man træder ind i det. Særdeles velholdt med et smukt lysindfald og med duften og lyden fra havet lige udenfor døren.
- I de 18 år, jeg har ejet huset, har jeg tilbragt mange dejlige timer der med min familie,
og at opleve solnedgangen fra klitten, hvor der er udsyn til hele Jammerbugten fra
syd til nord kan ikke beskrives. Det må opleves.
- Huset (65 m²), som ligger på en vedligeholdelsesfri ejet naturgrund (2403 m²) med suveræne sol- og læforhold på 3 terrasser, er indrettet med forsænket stue med brændeovn suppleret med el-radiatorer. Otte gode sovepladser fordelt på tre rum
med dobbeltsenge og ét rum med køjer. Velfungerende køkken/spiseafdeling med
bl.a. ny opvaskemaskine. Badeværelse med bruser. Fyrretræsgulve, tæpper samt
klinker. Ikke-ryger hus, der kun har været benyttet af ejer.
- Gennemgribende udvendig renovering i 2007/2008 med bl.a. ny facadebeklædning (massivt fuldkantet douglas på klink), isolering, nyt tag (sort eternit, B6) samt
renovering af vinduer.
- Som en detalje kan nævnes, at der medfølger en ajourført ”log-bog”, som indeholder
alt væsentligt vedr. huset og dets vedligeholdelse og modernisering samt diverse kvitteringer tilbage til 1992.
- Der kan ikke bygges eller udstykkes i området, som er naturfredet.
- Afstand til strandkiosk med dagligvarer 700 meter og til Dagli’Brugsen 5 km.
- Pris: kr. 1.825.000 (Mægler kan medvirke).